Strandparken 3, 6857 Blåvand

Sjældendt udbudt liebhaveri med unik beliggenhed - Nyt stråtag 2023!

Nu kan du blive den nye ejer af dette luksus fritidshus som ligger med en unik beliggenhed, hvor der sjældent kommer sommerhuse til salg. Der er kun få hundrede meter til den smukke Hvidbjerg Strand, Blåvand By, Hvidbjerg Strand Feriepark med bl.a badeland, wellness, minigolf, købmand, iskiosk, fiskehandler restauranter m.m.
Fritidshuset er løbende gennem årene 2021-2024 totalt renoveret i gode materialer og indrettet i en moderne, nordisk og lækker stil. I 2023 er sommerhuset blevet topisoleret og beklædt med flot sort træbeklædning, som for alvor giver den hyggelige sommerhusstemning. Det stilfulde og moderne køkken ligger i direkte forbindelse til den charmerende spise- og opholdsstue, som er udstyret med lækre og komfortable møbler. Huset har i alt plads til 6 personer fordelt over 3 hyggelige værelser. Derudover findes der også to lækre badeværelser.

Fritidshusets store vinduesparti ved køkkenet og stuen bidrager med et fantastisk lys og trækker naturen med helt ind.

Grunden er ugenert, og der er et udeområde af en anden verden. Den enorme træterrasse emmer af luksus, hygge og velvære, som kan være med til at danne rammen om en uforglemmelig ferie. At sidde i jacuzzien på en stjerneklar nat, er absolut ikke til at stå for. Den store sauna er rammet ind, så den falder i med terrassen og fremhæver det hyggelige miljø, hvor hele familien kan nyde de lune feriedage. Terrassen byder på meget mere endnu… foruden alle de hyggelige lækroge og den lækre pergola, er der også et praktisk udekøkken, hvor man kan tilberede de dejligste måltider. Under den overdækkede del af terrassen kan flere generationer af familien nyde hinandens selskab uanset vejret. Da sommerhuset ligger i gåafstand til stranden, er der selvfølgelig også etableret udebrus. Alt i alt er dette fritidshus et fantastisk valg, hvis man søger et energivenligt smukt fritidshus med en meget eftertragtet beliggenhed og et luksuriøst udemiljø. DET FÅS IKKE MEGET BEDRE. KOM SELV OG SE. SÆLGER KAN EVT. VÆRE INTERESSERET I, AT TAGE ET ANDET SOMMERHUS I BLÅVAND I BYTTE.
UDLEJNING: Udlejningsaftale foreligger med Feriekompagniet. Forventet lejeindtægt til sælger ved 35 ugers udlejning i 2024 kr. 420.000,00 og i 2025 kr. 468.000,00.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.