Sandtoftevej 53, 6857 Blåvand

Helt igennem hyggeligt sommerhus på stor grund

Det flotte stråtækte fritidshus her på Sandtoftevej 53 byder på Sommerhushygge med rigtig stort S. Den store naturgrund er opvokset, velafskærmet og dejlig privat. Rammerne er på én gang overskuelige og rummelige.


Huset er i en virkelig flot stand, som er lige til at overtage og tage i brug fra allerførste dag.


Selve huset er indrettet med en stue og et køkken, der ligger i åben forbindelse. I stueplan er der desuden et værelse og et badeværelse, mens der på første sal er både et værelse og en meget anvendelig repos – den er oplagt til eksempelvis tv-stue eller ekstra sovepladser.


Gæstehytten byder også på yderligere sovepladser, og dertil kommer ikke mindst en skøn sauna og den hyggeligste pavillon, hvor du for alvor er i nærkontakt med de smukke, grønne omgivelser.


Under åben himmel er der god plads på det store terrasseareal, og det samme gælder på den store plæne.


Kontakt os allerede i dag for at kigge nærmere på den hyggelige perle.


UDLEJNING.:
Der foreligger ikke nogen udlejningsaftale. Udlejningsbudget fra Feriekompagniet foreligger.
Ved 29 ugers udlejning er den forventede lejeindtægt kr. 74.433,00