Nikolaikirkestræde 14, 6800 Varde

Super charmerende og renoveret byhus

Det, som i tidernes morgen var Vardes "fattigmandskvarter" er nu et af de mest eftertragtede områder når vi taler om Varde midtby. Dette smukke og charmerende hus fra 1898 fremstår flot renoveret og med nyt køkken mm. fra 2020. I stueplan er her en lys og hyggelig stue, som ligger i åben forbindelse med spiseplads og nyt køkken fra Designa samt nye hårde hvidevarer.

Fra køkkenet er der adgang til den "nyere" del af huset, som blev tilbygget i 1988. Her er der en fordelingsgang med skydeskabe og adgang til badeværelse m. brus og gulvvarme samt et ekstra værelse.

På første sal er her et rigtig stort og lyst soveværelse med synlige hanebånd og 2 kviste samt et ekstra toilet.

Husets dejlige gårdmiljø, som blev udlagt i fliser i foråret 2020 gør, at man kun skal bekymre sig om at finde de rette blomster til krukkerne. Her er også en overdækket terrasse så man kan sidde ude i alt slags vejr samt et rummeligt skur hvor der er plads til cykler mm.

For enden af terrassen er der adgang til "Den grønne firkant" som er et herligt fællesområde hvor der er masser af plads til både leg og boldspil. Her er der også fri parkeringsmulighed.

Vi glæder os til at fremvise dette smukke byhus til dig.