Juulsvej 6, Ho, 6857 Blåvand

Sommerhus idyl på højt plan!

Leder I efter sommerhuset, som bare er indbegrebet af "dansk sommerhusstemning " når det er bedst? Så er Juulsvej 6 i det skønne Ho det helt rigtige for jer!

Her midt i den skønneste natur på en lækker naturgrund, som daglig gæstes af både egern og dådyr mm. ligger dette velholdte og super hyggelige sommerhus.

På den store grund er der masser af plads til både, at parkere bilerne og samtidig, til at skabe rammen om diverse udendørsaktiviteter.

En stor del af huset har i 2021 fået en kærlig hånd. Her kan bl.a. nævnes nye døre og vinduer (bortset fra udestueafdelingen), nye gulve i alle værelser samt entre, ny brændeovn samt skorsten, ny fjernstyret varmepumpe og nye tagrender,

Huset er ligeledes malet ude og inde i 2021, så der er ikke udsigt til malerarbejde foreløbigt, når feriedagene skal nydes.

Det lyse og pæne køkken er også af nyere dato og ligger i åben forbindelse med en hyggelig stue, samt en lækker spiseafdeling. Det store vinduesparti sørger for masser af lys og skaber en utrolig dejlig "ude-stemning", så man kan nyde naturen hele året rundt.

Huset byder ydermere på 3 værelser, samt et lyst og pænt badeværelse med brus.

I 2021 er her ligeledes etableret en 115 m2 stor dejlig træterrasse med glasafskærmning, så man kan sidde og ligge i læ og bare nyde livet.


UDLEJNING.:
Udlejningsaftale foreligger med Novasol. Lejeindtægt til ejer i 2022 er pt. på kr. 76.860,00