Sydskrænten 20, Jegum, 6840 Oksbøl

Lækkert og yderst velholdt fritidshus med skøn udsigt!

Er I på udkig efter et super lækkert og yderst velholdt fritidshus i Jegum? Skal dette også gerne have den helt rigtige beliggenhed med en skøn udsigt? Så er Sydskrænten 20 det helt rigtige valg.

Fritidshuset, som er fra 2009 er lyst og indbydende og ligger på en helt fantastisk grund, med den skønneste udsigt man kan forestille sig i Jegum. Indenfor er der en praktisk entre/bryggers med plads til både vaskemaskine og tørretumbler, samt overtøj og sko. Fra bryggers er der adgang til et dejligt lyst Aubo køkken, som ligger i åben forbindelse med en rigtig hyggelig stue. Fra stuen er der udgang til en delvis overdækket terrasse, hvorfra man har den mest fantastiske udsigt ud over naturen.

Fra stuen er der adgang til 3 gode værelser, samt et stort flot badeværelse med Terrassobordplade og spabad. I badeværelset, køkken og i bryggers er der elektrisk gulvvarme. I resten af huset er der super flotte lakerede fyrretræsgulve.

Som et stort plus har man opført et ca. 20 m,2 stort isoleret anneks med 2 ekstra sovepladser. Fra annekset kommer man ud på en rigtig dejlig overdækket terrasse, hvor man har mulighed for at forlænge sommerdagene, og nyde den skønne udsigt og udelivet.

På begge sider af grunden er der plantet flotte "okulerede" hybenroser, som når de er udvokset, kan blive op til 2 meter høje og brede og dermed skærmer godt af.

Bemærk: Alle udvendige facader er malet i 2021

UDLEJNING.:
Der foreligger ikke nogen udlejningsaftale og huset har aldrig været lejet ud. Lejebudget fra Esmark foreligger. Forventet lejeindtægt til sælger kr. 67.610,00